Par kun iført undertøj

4 ting du bør have i dit soveværelse, som kan være med til at bevare gnisten i parforholdet

I en travl hverdag kan det være svært at bevare gnisten i et parforhold. Men I kan selv gøre meget til, at intimiteten og sexlysten til hinanden bliver ved med at være til stede i soveværelset. Det handler om at indrette soveværelset, så det er hyggeligt og godt at være intime i. Læs mere herunder, hvilke ting du som minimum bør have i dit soveværelse.

Et soveværelse skal være behageligt at sove i. Men samtidig skal det heller ikke være for klinisk. For hvis I – som de fleste andre par – også bruger det til at dyrke sex i, så må der gerne være lidt ”hule” over det. Eller i hvert fald være nem mulighed for at lave det om til en ”hule”.

1. Sexet undertøj

De fleste tænder på frækt lingeri – både mænd og kvinder. For ikke nok med, at han får noget dejligt og frækt at kigge på, hun vil med garanti også føle sig mere attraktiv og sexet, når hun er trukket i den lille, frække chemise eller de bundløse trusser.

Men husk lige, at der også findes tøj til ham, der kan fremhæve hans fordele.

Pak ikke det sexede undertøj for langt væk. Det skal være nemt at få fat i, når lysten melder sig.

2. Dæmpet belysning

Sex skal ikke foregå i stærk belysning, men heller ikke i totalt mørke – selvom sidstnævnte måske kan bidrage med lidt spænding, hvis I skal føle jer frem.

Køb lamper, der giver mulighed for dæmpning af lyset. Eller brug led-stearinlys, der giver et skær som levende lys. I kan også bruge levende lys, men det kan gå hen at blive farligt, hvis I bliver lidt vilde, eller hvis I falder i søvn bagefter.

3. Massageolie

Efter en lang og måske stressende eller anstrengende dag, er der ikke noget så afslappende som en omgang fuldkropsmassage.

Og hvem ved, hvad det kan føre til? Sørg for at have en god massageolie stående på natbordet, så er vejen til en tur i høet ikke så lang.

3. En god seng

Selvom sex ikke behøver foregå i en seng, er det alligevel alfa og omega, at I har en god seng. Ikke alene for at dyrke sex i den, men også fordi den bedste seng giver den bedste søvn. Og uden en god nattesøvn bliver I trætte og irriterede, og det er bestemt ikke den bedste grobund for at bevare gnisten i parforholdet.

Få Apple AirPods til 0,-, når du bestiller Fri tale med 500 GB data hos Oister.
Se tilbud her!